I Miami smelter USA og latinamerika sammen

Miami dufter af ferie. Allerede fra det øjeblik, man stiger ud af flyet og lufthavnens airconditionerede terminaler, bliver man budt velkommen af tropisk varme. Miami er nemlig USA’s eneste storby i det tropiske klimabælte. Med sin beliggenhed, og sin nationale status, har Miami tiltrukket mange immigranter fra Cuba og Mellemamerika, hvilket i dag præger hele byen: Nørrebro, Østerbro og Vesterbro hedder i Miami Little Havana, Little Haiti, Little Managua og Little Columbia. Hele den latinamerikanske charme er som den naturligste ting i verden lagt i moderne, amerikanske rammer.

Miami Beach er meget mere end fantastisk strand

Ude ved kysten trækker den brede, hvide, solbeskinnede Miami Beach de mindre permanente ”immigranter” til sig. Her kan de besøgende nyde godt af de mange hoteller, der ligger side om side ned til vandet og Atlanterhavet. Fantastiske restauranter, lige så varieret som befolkningen, barer og spillesteder. Og i dagtimerne findes her masser af spændende udflugtsmål, der sikrer, at opholdet i Miami bliver både spændende og indholdsrigt. Tog en sejltur ind i kanalerne og oplev rigdom, som man ikke tror er mulig. Eller søg helt ud af byen og ned til the Everglades, hvor en tur i Airboat er superpopulær hos især den yngre generation. Her oplever man alligatorer i alle størrelse. Nok se, men ikke røre…

Shopping, restauranter og natteliv

Miami Beach findes i flere forskellige udgaver. Nede på South Beach og Ocean Drive lokker Art Deco distriktet, i bedste 1930´er stil, med et særdeles kulørt og attraktivt natteliv. Farverige hoteller med små tropiske baghaver, smarte biler og shoppingmuligheder for enhver pengepung. Lincoln Road byder på flest butikker, og her kan man virkelig gøre nogle gode indkøb. Butikker og restauranter er velkommen adspredelse for de fleste efter de første feriedage under tropisk sol.

Miami Beach er lang. Fra South Beach op til Miami Beach North er der små 20 kilometer, så det har betydning, at man vælger den rette Miami Beach. Populært sagt er Miami Beach North familiernes foretrukne feriemål. Her er lidt roligere, færre restauranter og et begrænset natteliv. Hotellerne heroppe er ofte billigere end på South Beach, ligesom fastfood kæderne findes i et større antal. Men atmosfæren heroppe er bestemt ikke mangelfuld, og stranden er så absolut fantastisk.

Se flere Citybreaks i USA her:

Har du lyst til at opleve denne fantastiske by, så kontakt vores rådgiver Michael Jensen. Han har besøgt Miami flere gange og hjælper jer med at finde frem til de oplevelser, der passer bedst til jer.

Siden er under produktion. Leder du efter et hotel i Miami eller på Miami Beach, så lad os hjælpe dig. Vi har adgang til alle byens hoteller, kender de fleste og rådgiver dig gerne, så du får mest ud af din rejse til Miami.

Skriv til os her

Oplev en af Miami Dolphins´ hjemmekampe på Hard Rock Stadium i Miami. Her spilles NFL fodbold fra august til december.

Kontakt os her så hjælper vi med billetter.

Udfyld felterne