Oplev Californiens nationalparker, kystlinier og ikoniske byer
En af de allerstørste kør-selv oplevelser i USA udgår fra Californien og indeholder nogle af Nordamerikas mest fantastiske nationalparker, kombineret med storbyer og kystlinier og i et tempo, der muliggør det hele uden at sluge indtrykkene i et alt for hurtigt tempo. Ikoniske storbyer som Los Angeles og San Francisco, nationalparkerne Grand Canyon og Yosemite og forlystelsesmekkaet Las Vegas er bare et udpluk af de mange højdepunkter, der venter dig.
Se det andet Californien – udvalgt af ekspert
Turen tager dig også til mindre kendte steder som Lake Havasu, Bryce Canyon, Zion´s National Park, Death Valley og afslutningsvist et par afslappende dage på den Californiske Riviera i Santa Barbara. Midt i et af de mest velsmagende vinområder i vest.
Vi har lavet turen i samarbejde med rejsejournalist og USA-ekspert Henrik Lange, og med til rejsen følger der en omhyggeligt skrevet rejseguide, der følger turen dag for dag.
Dag til dag program
-
Dag 1: Velkommen til Los Angeles
I lander højst sandsynligt i LAX, Los Angeles International Airport, en af verdens største lufthavne, og herefter henter I jeres bil, og kører til det hotel, der er jeres de to næste nætter. Undervejs vil I sikkert passere mange af byens kendte områder, som I vil få lejlighed til at opleve de kommende par dage.
-
Dag 2: Oplev Los Angeles
Los Angeles er en stor by, og det er en god ide på forhånd at vide, hvad dagen i dag skal bruges til. Måske en tur til Hollywood? En spadseretur op ad den berømte Hollywood Boulevard? Eller en dag i Universal Studios, hvor underholdningen ikke lader jer skuffede tilbage. Venice Beach eller Santa Monica lokker ude ved kysten, hvor Stillehavets brusende bølger skummer ind over land. Nogle steder med ridende surfere og Beach Boys-toner. Syd for Los Angeles ligger Disneyland, og her synes de yngste i selskabet helt sikkert, det kunne være sjovt at bruge dagen. Og sådan er vi forskellige, hvilket Los Angeles om nogen by kan både bære og levere til.
-
Dag 3: Los Angeles til Lake Havasu City (480 km/6 timer)
Tag tidligt af sted, for I skal til Joshua Tree National Park ude i Mojave ørkenen, og her er klimaet mest indbydende tidligt på dagen. Gå på opdagelse ad nogle af de spændende naturstier, nyd de flotte udsigter og kom tæt på de legendariske træer, inden turen fortsætter ud af parken og ind i Arizona, hvor i bl.a. krydser Colorado floden og kører langs den. Fremme i ørkenbyen Lake Havasu City venter et par overraskelser. Her kan I fx prøve den anlagte strand eller slentre over selveste London Bridge, vel at mærke den originale der i 1960’erne blev flyttet fra London sten for sten.
-
Dag 4: Lake Havasu City til Grand Canyon (365 km/4½ time)
I dag vil I ramme den legendariske Route 66, der er meget sjovere end motorvejen Interstate 40. Stop evt. for souvenirs ved Hackberry General Store, og tag også til Grand Canyon Caverns 65 meter under jorden. Her kan I tage en elevator ned, og få en guidet tur i hulerne. Kender I Disney Pixar-filmen Cars fra 2006, så stop i Seligman der var forbillede for Kølerkildekøbing og har den gamle stemning. Alt efter tidsplanen så rund dagen af helt oppe ved selve Grand Canyon National Park, hvor I kan se solnedgangen over kløften.
-
Dag 5: Oplev Grand Canyon
Tag en morgentur, og se hvordan det tidlige sollys gør kløften ekstra smuk. I kan vælge at udforske det imponerende landskab til lands, til vand og i luften. Der er både heldags riverrafting- og helikopterture, samt gratis busser ud langs den vestlige sydkant af Grand Canyon. Vil I selv køre, skal det være langs østkanten, men her er mange turister om sommeren, og I skal også køre her i morgen. Husk at komme tidligt af sted, for det bliver varmt i løbet af dagen.
-
Dag 6: Grand Canyon til Page (215 km/3 timer)
Dagens tur er kun på tre timer, så hvis I ikke er helt færdige med at opleve Grand Canyon, kan I nå det endnu. Derefter går turen til byen Page, hvor I kan I se et fantastisk orangerødt lys i de smukke sandstenskløfter i Antelope Canyon øst for byen, men vær der midt på dagen. Området er i Navajo-indianernes territorium, så alle ture er med en Navajo-guide. Desuden kræver det nogle store firehjulstrækkere at komme derud, da det er et meget sandet terræn. Er I mere til teknik, så tag op til Lake Powell, der er skabt pga. opdæmningen af Colorado floden ved Glen Canyon Dam. Dette vandkraftværk er næsten så stort som Hoover Dam, og der er guidede ture ned til turbinerne. I overnatter i Page.
-
Dag 7: Page til Bryce Canyon (245 km/3 timer)
I dag har I igen god tid til oplevelser på stop undervejs på den smukke tur op gennem det sydlige Utah til Bryce Canyon, der er en af de mest spændende amerikanske nationalparker, Hvis I ikke nåede Antelope Canyon i går, så gør det i dag. I kan også starte med at køre nogle få miles syd ud af Page ned til Horseshoe Bend, et fotogent 180 graders sving på Colorado floden. Når I frem til Bryce Canyon sidst på eftermiddagen kan være en god ide at køre ind i parken hen under aften, når temperaturen er faldet.
-
Dag 8: Oplev Bryce Canyon
Hvis I vil opleve et helt særligt syn, så stå tidligt op og se lyset i Bryce Canyon. Det er med at komme i gang, inden varmen sætter ind, og I kan med fordel køre til besøgscenteret og tage den gratis parkbus rundt til de populære udsigtspunkter, så undgår I at skulle lede efter parkering. Vil I se røde klippeformationer, så tag en afstikker til Kodachrome Basin State Park 30 minutter sydøst for Bryce Canyon.
-
Dag 9: Bryce Canyon til Zion National Park (145 km/2 time)
De smukke parker ligger som perler på en snor, og i dag skal I køre to timer fra Bryce Canyon til Zion National Park, der er kendt for sine høje røde klipper og den smukke vej ind gennem parken. Dens Scenic Drive er lukket for privatbile, så igen er det en fordel at tage en af de gratis parkbusser fra besøgscentret ind i parken. Start med at hente inspiration til vandreture og andre aktiviteter i den parkavis, I får ved indgangen. Så ved I, hvor I skal stoppe med parkbussen. Det er dog et must, at I tager helt ud til sidste stop, hvor en asfalteret sti fører yderligere en kilometer ind i kløften. Den oplevelse må I ikke snyde jer selv for.
-
Dag 10: Zion National Park til Las Vegas (265 km/3 timer)
I dag vil vi foreslå, at I nyder lidt mere af parken og drager videre mod Las Vegas, når varmen kommer sidst på formiddagen. Hvis I rejser i juli eller august måned, er der også stegende varmt i Las Vegas midt på dagen, så der er ingen grund til at komme for tidligt – med mindre I vil ind og slappe af i air kondition på hotellet eller måske prøve et kasino? I har tre overnatninger i Las Vegas.
-
Dag 11: Oplev Las Vegas og omegn
Hvad skal man opleve i Las Vegas? I har to fulde dage, så der er også tid til at udforske omegnen, og fx tage en helikoptertur over Grand Canyon, hvis I ikke nåede det eller køre en halv time og se Hoover Dam. Men ellers er det på The Strip og Las Vegas Boulevard, det foregår. Her kan I opleve de berømte lyshav og hotellernes udsmykninger som fx de flotte springvand foran The Bellagio, Eiffeltårnet foran Paris og vulkanen ved The Mirage for bare at nævne nogle. Der er altid masser af shows og koncerter med store navne i byen, men det er en god ide af booke hjemmefra, så I er sikre på at få billetter. Og så er der jo kasinoerne. Vil I se nogle af de oprindelige, så tag op til den overdækkede gågade Fremont Street. I kan også se nogle af de gamle neonskilte på The Neon Museum, og vil I tilbage til mafiaens storhedstid i 1960’erne og 70’erne, kan I få historien på The Mob Museum. I finder også shopping i alle prisklasser. De store kasinohoteller har deres egne shopping centre, og der er selvfølgelig og en del på The Strib, men I kan også finde gode tilbud i Las Vegas North Premium Outlets. Der er nok at se til begge dage, men husk at planlægge lidt hjemmefra, hvis I vil til shows. Her kan vi hjælpe.
-
Dag 12: Oplev Las Vegas og omegn
I dag har I heldigvis endnu en dag til at nyde atmosfæren og oplevelserne i Las Vegas.
-
Dag 13: Las Vegas til Mammoth Lakes (505 km/7 timer)
I skal nok sætte vækkeuret tidligt og gerne ved solopgang, for i dag skal I gennem Death Valley. Det er et af klodens varmeste steder med 40-45 grader midt på dagen, så det skal opleves tidligt – og husk masser af vand. Til gengæld kan I opleve Badwater Bassin, det ligger 85 meter under havets overflade og er det laveste punkt i USA. Nyd også de smukke sandstensformationer ved Zabriske Point. Efter den smukke, men golde natur i Death Valley, har I ca. tre en halv times kørsel til Mammoth Lakes, der ligger oppe ved foden af Sierra Nevada bjergene.
-
Dag 14: Mammoth Lakes til Yosemite National Park (170 km/4 timer)
I sommerhalvåret er Tioga Road åben, og I får den store sceniske tur ind i Yosemite fra østsiden og hele vejen op over Tioga Pass og frem til Yosemite Valley. Resten af året er Tioga Road lukket pga. sne i bjergene, og derfor skal I køre syd om Sierra Nevada bjergene fra Las Vegas og op til Yosemite fra vestsiden. Er I på sommerruten, så regn med cirka to en halv times kørsel fra Mammoth Lakes via Tioga Pass og frem til parkens hjerte, Yosemite Valley. Det er her, I kan opleve de store vandfald og de imponerende klippeformationer, som Yosemite er så berømt for. I Yosemite Valley kan I benytte parkens gratis shuttlebusser, så I slipper for at skulle parkere bilen, hvis der er mange turister i parken. Udover Yosemite Valley kan I også overveje en times køretur op til udsigtspunktet Glacier Point, hvor I får en fantastisk udsigt over hele dalen. I parken er der også guidede ture med en park ranger, så I kan lære lidt mere om området.
-
Dag 15: Yosemite National Park til San Francisco (305 km/3 timer)
Der er kun tre timers kørsel til San Francisco, hvor I har tre overnatninger. Så I kan vælge, om I vil se mere af den unikke natur i Yosemite, eller vil begynde at tage hul på alle oplevelserne i San Francisco. Der er også flere ruter at vælge mellem, men det er ikke så afgørende. Den mest oplagte er typisk Californiens Highway 120 eller den lidt sydligere Highway 140, der begge udgår fra selve Yosemite.
-
Dag 16: Oplev San Francisco
Alle har deres eget San Francisco, og der er mange seværdigheder at vælge mellem, men bare rolig I har to dage til at nyde byen. Vi vil foreslå at tage en svævebane til de mange attraktioner, eller måske prøve af en de berømte Cable Cars? I kan også vælge at tilbringe tid i Golden Gate Park, der byder på snesevis af sjove aktiviteter og museer, eller tage ud til forlystelsesmolen Pier 39. Topseværdighederne er den botaniske have og den japanske tehave. Gå heller ikke glip af den lokale bøffelbesætning. Når I er i Frisco, er det svært at komme uden om den berygtede ø Alcatraz, der ligger midt i San Francisco Bay. Gennem årene har øen tjent som fyrtårn, militær befæstning og endelig som føderalt fængsel indtil 1963 med bl.a. Al Capone som indsat. Hør historien om ”The Rock” på en af de fremragende guidede ture. Husk også, at øen i dag er hjem for mange sjældne blomster og planter, vilde havdyr og tusinder af fugle. Und jer selv at spise i et af San Franciscos mange kvarterer med etnisk præg. Det kunne være i China Town, eller måske noget italiensk på North Beach?
-
Dag 17: Oplev San Francisco
Bare rolig. I kan stadig nå at opleve en masse fra ønskelisten i går.
-
Dag 18: San Francisco til Monterey (180 km/3 timer)
Med San Francisco i bakspejlet er turen kommet til Monterey, en håndværkerby ved kysten og berømt for sit rige maritime liv og udødeliggjort af forfatteren John Steinbeck. Her vil du se Old Fisherman’s Wharf Cannery Row, en gammel sardinemballagefabrik og mange historiske bygninger, der skildrer den spanske fortid. I kan også komme helt tæt på tusindevis af havets dyr i Monterey Bay Aquarium
-
Dag 19: Monterey til Santa Barbara (325 km/5 time)
I dag står den på smukke panoramaudsigter over bl.a. Stillehavet. De begynder allerede syd for Monterey langs Big Sur-kysten, og udover et stop i Carmel, er det oplagt at holde ind og finde kameraet frem ved Bixby Creek Bridge, der er den største af broerne på Highway 1 bygget i 1932 og med stejle klipper til begge sider. Der er også en lille naturperle, Julia Pfeiffer State Park lige syd for byen Big Sur. På ruten passerer I også Hearst Castle, som er et enormt byggeri, opført i 1920’erne og 30’erne i Middelhavsstil med en fantastisk udsigt over Stillehavet. Hvis I vil have en guidet rundvisning, skal I afsætte tre timer.
Vel fremme i danskerbyen Solvang, kan I belønne jer selv med dansk wienerbrød, æbleskiver eller danske souvenirs, men I ser byens stolte model af Rundetårn. Byen blev grundlagt i 1911 som en dansk udvandrerkoloni, men den er også kendt for sit vindistrikt, Santa Ynez Valley, som ligger lige uden for byen med flere vingårde, I kan besøge. Der er flere gode restauranter i Solvang og omegn – også mange andre end lige de noget turistede ”danske”. Når I er færdige med Solvang, fortsætter I videre mod Santa Barbara, hvis I fx planlægger at tage et par dages badeferie i Californien.
-
Dag 20: Oplev Santa Barbara og Solvang
Efter mange indtryk og lange afstande kan det være godt at slutte af med lidt badeferie og afslapning. Vær dog opmærksomme på vanddybden og bølgernes kraft ved verdens største hav. Ofte bruges strandene mere til solbadning end til at gå i vandet, og mange fortrækker i stedet at bade i hotellets pool. Der er også mulighed for fx hvalsafari ud fra Arroyo Burro. I kan også tage et smut i Universal Studios Hollywood eller Disneyland, hvis I kan udskyde afslapningen. Om aftenen foreslår vi, at I besøger Stearns Wharf, og nyder et overdådigt måltid med frisk fisk og skaldyr på en af de mange restauranter.
-
Dag 21: Oplev Santa Barbara og Solvang
Efter mange indtryk og lange afstande kan det være godt at slutte af med lidt badeferie og afslapning. Vær dog opmærksomme på vanddybden og bølgernes kraft ved verdens største hav. Ofte bruges strandene mere til solbadning end til at gå i vandet, og mange fortrækker i stedet at bade i hotellets pool. Der er også mulighed for fx hvalsafari ud fra Arroyo Burro. I kan også tage et smut i Universal Studios Hollywood eller Disneyland, hvis I kan udskyde afslapningen. Om aftenen foreslår vi, at I besøger Stearns Wharf, og nyder et overdådigt måltid med frisk fisk og skaldyr på en af de mange restauranter.
-
Dag 22: Santa Barbara til Los Angeles (155 km/2 timer) og hjemrejse fra Los Angeles
Fra Santa Barbara er der kun godt to timer til Los Angeles, og alt efter jeres flyafgang kan I måske nå nogle gode oplevelser som fx det ikoniske Hollywood-skilt, I passerer på vejen. I kan naturligvis også vælge at køre gennem Beverly Hills og se eksklusive boliger, opleve luksusbutikkerne på den berømte Rodeo Drive eller se alle stjernernes navne i fortovet på Walk of Fame, inden turen går til Los Angeles Airport (LAX). Husk dog, at tage højde for myldretid, tid at aflevere bil og til at tjekke ind.
Vores favorithoteller på denne tur:
Los Angeles
Hollywood Hotel ****
Vores favorithotel i Hollywood er som en oase i det livlige Hollywood.
Værelserne: Store værelser med enten 2 queensize senge eller 1 kingsize seng.
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Lake Havasu City
Quality Inn and Suites Lake Havasu ***
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Grand Canyon
El Tovar Hotel in Grand Canyon ****
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Page
Marriott Courtyard Page ***+
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Bryce Canyon
Best Western Plus Ruby´s Inn ***+
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Zion National Park
Cable Mountain Lodge ***+
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Las Vegas
Tropicana Las Vegas ****
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Mammoth Lakes
Mammoth Mountain Inn ***+
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Yosemite National Park
Cedar Lodge ***
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
San Francisco
Hotel Zephyr ****
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Monterey
Pacific Hotel ***+
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Santa Barbara
Hyatt Centric Santa Barbara ****
———————————————————————————————————————————————————————————————————————
Billeje