Roadbear

Roadbear (****+) er, uden at nedgøre øvrige udbydere, det bedste man finder indenfor motorhomes. Vognene er udviklet med sans for detaljerne, komforten er i top og vognene findes i størrelser, der kan tilfredsstille de flestes behov. Roadbear har den nyeste flåde og ingen motorhome er ældre end 1½ år. Alle Roadbears motorhomes har TV/DVD & Wifi (mod tillæg) og fås desuden også for flere modellers vedkommende med ”slide outs”, hvilket kort betyder, at vognen bliver lidt større indvendig, når man holder stille. Markise og aircondition er standard, og alle Roadbears motorhomes har desuden et stort rum til kufferterne.

Roadbear har kontorer i Denver, Dallas, Las Vegas, Los Angeles, New York, Orlando, San Francisco og Seattle.

C21-23

Roadbears mindste model er et elegant motorhome, der giver det rejsende par eller den lille familie de bedste forudsætninger for selvkørende at opleve USA. Ganske rummelig og særdeles komfortabel. Bagerst i vognen har forældrene eget soveværelse og derudover har vognen 2 enkeltsenge. Den altid populære over førerhuset og desuden en opredelig seng, når bord og sofa redes om til en enkeltseng. To børn vil også kunne ligge over førerhuset (116 cm x 220 cm og med beskyttelsesnet, så man ikke kan rulle ud), så man under hele ferien, dag og nat, har sofa og spisebord tilgængelig. Køkkenpladsen er god, og udstyret er i orden. 2 gaskogeplader, ovn, mikrobølgeovn og køleskab med fryser. Desuden har vognen TV/DVD afspiller, aircondition, generator, god skabsplads, koldt og varmt vand, brusebad og toilet. Udenfor hænger en god markise og vognen har også cykeltræk, hvis man har lyst til at investere i et par billige rejsecykler. Vandtanken rummer 143 liter og spildevandstanken 106 liter. Vognen trækkes af en benzindrevet V6 motor med automatgear og cruisecontrol.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

C22-24

Roadbears dejlige og særdeles komfortable familiemotorhome. Med plads til 5 personer og i virkeligheden perfekt til familien med 2 børn, der vil have plads. Den væsentligste forskel fra C21-23 modellen er, at man har en større dobbeltseng ovenpå førerhuset (med beskyttelsesnet, så man ikke kan rulle ud). Således har vognen forældresoveværelse nede bag i, dobbeltseng over førerhuset og opredelig enkeltseng, når bord og sofa eventuelt redes op til en seng om aftenen. Vognen har god sofa- og spiseplads, god køkkenplads og et godt indrettet køkken med 3 gaskogeplader, ovn, mikrobølgeovn og køleskab med fryser. Desuden har vognen TV/DVD afspiller, aircondition, generator, god skabsplads, koldt og varmt vand, brusebad og toilet og stor markise udenfor. Vandtanken rummer 151 liter og spildevandstanken 106 liter. Vognen trækkes af en benzindrevet V8 motor med automatgear og cruisecontrol.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

C25-27

Gennemtænkt indretning i særklasse: Nyd den ekstra plads i ”master soveværelset” bagi, når ”slide-out” faciliteten skubbes ud. Dermed er denne vogn til den lidt større familie (4 voksne og 2 børn) med det, der i motorhometerminologien kaldes for 3 dobbeltsenge. Desuden bad og toilet, TV og DVD, air condition, generator, god skabsplads, koldt og varmt vand og stor markise udenfor. Køkkenpladsen er i orden og udstyret lige så med 3 gaskogeplader, ovn, mikrobølgeovn og køleskab med fryser. Vandtanken rummer 151 liter og spildevandstanken 98 liter. Vognen trækkes af en benzindrevet V8 motor med automatgear og cruisecontrol.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

C28-30

Den store moderne familievogn med plads til hele 7 personer eller 2 par på tur sammen. Den geniale ”slide out” bidrager her med ekstra plads omkring køkken og spisepladsen. Aflukket forældresoveværelse bagi i vognen, dobbeltseng over førerhuset og 2 opredelige senge i midtervognen. Køkkenet er moderne indrettet og har god plads til store og små traktementer. Bad og toilet, TV med DVD, aircondition, generator, god skabsplads og stor markise udenfor. 151 liters vandtank og 83 liter spildevandstank. Selv om vognen er stor, er den nem at manøvrere med, og man vænner sig hurtigt til at få ”hele bagenden” med… Vognen trækkes af en benzindrevet V8 motor med automatgear og cruisecontrol.

 

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

A30-32

Den store A-model er en lille bus i sig selv. Den egner sig godt til 4 voksne og 2 børn og har 6 sikkerhedsseler. Som det er med de 4 ”mindre” motorhomes (og i øvrigt med alle de motorhomes, vi udlejer i Nordamerica), så behøver man kun et helt almindeligt dansk B-kørekort for at køre denne vogn. ”Slide out” funktionen bidrager med 20 procent mere gulvplads, når I holder stille på en campingplads, så pladsen er bare i orden i denne vogn.

Nede bagi i ligger ”master soveværelset”, midt vognen 2 opredelige senge og oppe foran bliver førerhuset smart til en dobbeltseng, når man med et let tryk på en knap transformerer fra førerhus til sovekabine. Køkkenplads og udstyr fås bare ikke bedre, og badeværelset er også større end i øvrige motorhomes. Har man lyst til et skyl over udenfor, findes her desuden en udendørs bruser.

Vognen trækkes af en benzindrevet V8 motor med automatgear og cruisecontrol. Og meget smart er der bakkamera.

Udfyld felterne