FABRIKSNYE MOTORHOMES SØGER CHAUFFØRER
El Monte RV har annonceret, at deres nye 2020 vogne er klar fra fabrikken i Indiana (ikke langt fra Chicago) til marts. Har du lyst til hjælpe med at køre disse ud til udlejningsstationerne, så har vi atter friske tilbud klar på vogne til henholdsvis Los Angeles, San Francisco eller Las Vegas.
Pris per person fra kr. 7.900,-
San Francisco: fra kr. 7.900,-
Los Angeles: fra kr. 8.800,-
Las Vegas: fra kr. 8.900,-
(Prisen per person gælder, når 2 personer rejser sammen. Se pris for 3., 4, og 5. person længere nede).
Rejseperiode: Udrejse på dagene 1/3-5/3 og 8/3-12/3 og hjemrejse henholdsvis 15 og 22 dage senere (se prisen for ekstra uge)
Inklusive i prisen: Flyrejse fra København, Billund eller Aalborg med KLM (udrejse til Chicago og hjemrejse fra slutdestination) med fuld forplejning og 23 kg. indtjekket bagage, 1. nat på hotel inkl. morgenmad, transfer fra hotellet i Chicago til fabrikken i Middlesbury, Indiana (ca. 3 timers buskørsel), 2 ugers motorhomeleje inkl. 4.800 km., alle forsikringer, person- og vognudstyr, generator samt (alt andet ville være ulogisk) envejskørsel og transfer fra afleveringsstationen til nærmeste hjemrejselufthavn.
Modeller og størrelser: Alle typer fra den mindste C22 til den største FS31. Specifik model kan ikke garanteres. Dog selvfølgelig med garanti for, at der er plads til alle i selskabet.
Ikke inkluderet: Benzin, campingpladser, amerikansk visum (den såkaldte ESTA – USD. 14 per person), rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
Pris per person for ekstra uge: kr. 995,-
Pris for 3., 4. og 5. person: fra kr. 4.995,- (hjemrejse fra San Francisco), kr. 5.695,- (hjemrejse fra Los Angeles) eller kr. 5.795,- (hjemrejse fra Las Vegas)
Lidt om vejret på denne årstid: I Midvesten i USA (fra Chicago og vestover – igennem de vidtstrakte prærielandskaber – oplever man store temperatursvingninger på denne årstid. Den ene dag kan være smuk og solrig, og den næste kan vise tænder med både frost og sne. Vi anbefaler, at man straks efter afhentning kører sydover og tager det meste af USA på tværs i egne, hvor det almindeligvis er en del varmere i marts måned (I 2019 oplevede en del af vores kunder snefald i Grand Canyon og usædvanligt kølige nætter omkring Las Vegas).
Se El Monte RV´s motorhomemodeller her: