Ayers Rock
Uluru (Ayers Rock) ligger på en højslette ca. 450 km fra Alice Springs. Disse eventyrlige klipper har altid været helligt område for aboriginals, som også fik området tilbage fra den australske stat i 1984. Herefter blev det oprindelige navn for Ayers Rock ”Uluru” igen benyttet, også officielt. Denne imponerende monolit er 3,6 km lang, 348 meter høj og 600 millioner år gammel, og er et betagende syn, specielt ved solop- og nedgang, hvor stenen skifter farve i takt med at lyset ændrer sig. En tur rundt om den utrolige sten er ca. 12 km, og selv om det er en meget varm tur, så er den absolut hvert et skridt værd.