USA & CANADA
Velkommen til USA
USA er et vidunderligt land at holde ferie i. Alsidigt og mægtigt. Og alligevel overskueligt på sin helt egen måde. Sådan har vi det med landet, og derfor laver vi rejser til USA. Vores egen rejserådgiver Michael Jensen, har produceret rejser til USA siden slutfirserne med alt lige fra konceptudvikling for de store charterselskaber til skræddersyning helt ned til mindste detalje, og hans fascination af landet er vores absolutte drivkraft. Netværket derovre er stort og samlet set kan vi alt.
Stillehavskysten – the Pacific Coast – var vores oprindelige udgangspunkt og er stadig en af vores favoritter blandt de store oplevelser. Kør-selv-turen “The Pacifc Tour – fra Seattle til Los Angeles” er vores helt egen klassiker af et indholdsrigt “Roadtrip”. Den har vi så at sige dyrket i mange år og synes selv, vi har ramt noget, der ligner det allerbedste i vest. Smuk og på sin egen måde anderledes og autentisk. Men hvad, der er godt, og hvad der er bedst, er definitivt en indiskutabel, individuel smagssag. “De store nationalparker i Vest”, “Californien Rundt” og “Fra Chicago til Seattle” har alle deres helt egne særpræg, hvor oplevelserne igen dækker over noget af det smukkeste USA har at byde på. Grand Canyon, Sequoia og Yosemite. Las Vegas, San Diego og San Francisco. Uden at glemme eller overse “City of Angels”… Los Angeles. Den største af alle byerne på vestkysten og vel nok den by, flest mennesker elsker at hade… på en meget kærlig måde. Los Angeles er stor, uoverskuelig men alligevel ikonisk og – hvis man griber den rigtigt an – gennem fantastisk og voldsomt overraskende.
Bilen har sin helt egen historie i USA. Engang var de store som HT-busser, men amerikanerne er også fulgt med tiden. Store benzinkonsumerende “flydere” findes her stadig, men flere og flere søger mod mere miljøvenlige og benzinøkonomiske biler. Dette, sammenholdt med en billig literpris på benzin, er med til at gøre en kør selv ferie USA i lejebil til en økonomisk ganske overkommelig ferieform. Og er man flere i bilen, kan man jo godt tillade sig at gå lidt op i størrelsen, uden at det af den grund nødvendigvis bliver meget dyrere.
Motorhomes er anderledes benzinkonsumerende. Det kan vi ikke løbe fra. Men ferieformen er fantastisk. Og friheden større end nogle andre ferieformer. Vi har et tæt samarbejde med alle de større udlejningsfirmaer, og har selv kørt mange af staterne tynde i disse “mobile hotelværelser”. For det er i sandhed det, disse motorhomes er. Her mangler intet. Store senge med behagelige madrasser, køkkener som man oplever det i flotte lejligheder og selvfølgelig bad, toilet og masser af skabsplads. En perfekt ferieform for børnefamilien med autocamper i USA, og en perfekt ferieform for alle friheds-, bekvemmeligheds- og natursøgende rejsende.
Som noget helt nyt er vi nu også leveringsdygtige i NFL fodboldbilletter. Den amerikanske fodbold er en energisk sportsgren. Hvis man kan formulere det sådan. Der bliver gået til makronerne og intensiteten er stor. Det gør overhovedet ikke oplevelsen ringere. Og så er stemningen på de store stadions i hele landet fuldstændig ubeskrivelig. At vi har fodbolden på programmet startede som en tilfældighed, men har siden hen udviklet sig til et særdeles efterspurgt “twist” til både vores kør-selv-ture og vores såkaldte “City Breaks”.
Mulighederne i USA er uendelige. Og du bestemmer selv, hvordan dit eventyr skal forme sig. Vi er med på sidelinjen med gode råd og praktiske oplysninger. Hele vejen fra første kontakt til du er hjemme igen. Det er din sikkerhed for, at oplevelsen bliver god, og at du bruger din ferietid, til det ferietid er tænkt. Nemlig til oplevelser og afslapning. Så velkommen “over there” og velkommen til Pacific Tours’ USA.